Skolerobot lærer eleverne å programmere

Danske dolkeskoler har investeret millioner i små robotter, som etter sigende kan lære elevene matematik og engelsk. Slik fungerer det imidlertid ikke, ifølge danske forskere.

Robotten NAO har siden 2012 fungeret som en form for hjælpelærer på 40 danske folkeskoler.

Men overraskende nok er den ikke særlig god til at lære eleverne færdighederi matematik, dansk og engelsk, som den ellers er programmeret til.

Det fortæller professor Cathrine Hasse fra Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser på Aarhus Universitet, DPU. Hendes forskerteam har selv anskaffet en NAO og eksperimenteret med den.

Det viser sig, at robotten er bedst til at lære eleverne om noget, der p.t. ikke er på skoleskemaet – nemlig computerprogrammering.

Danskene sier ganske tydelig at robotene blir solgt til skolene som en løsning på problemer som robotene i seg selv ikke kan løse. De er på ingen måte en erstatning for læreren:

»Robotten bliver solgt som en slags reservelærer. Men det kan den ikke rigtigt leve op til. Den kan ikke bruges til at lære dig at regne, selvom den har indbygget regnefunktioner. Og lære dig engelsk kan den heller ikke.«

»Til gengæld kan den lære elever en gryende forståelse af programmeringssprog, fordi de skal kunne programmere den, for at den bevæger sig,« fortæller Cathrine Hasse.

Nettopp fysiske roboter som inngang til en forståelse av koding og kommunikasjon gjennom koding (koding sett på som en for for estetisk og kommunikativ handling) er et sentralt utgangspunkt for prosjektet Robotassistert undervisning ved Høgskulen på Vestlandet. Her benytter de roboter fra det spanske selskapet Aisoy, skoleroboter som er langt rimeligere (5+6.000,–) enn nevnte NAO (mer enn 50.000,–) , men som like fullt kan programmeres av elever og kommuniasere gjennom talesyntese og bruk av en rekke sensorer.

Kommentarer